SHOW » Udstillings bedømmelse

Ved udstillinger følges DKKs udstillingsreglement.

Hunde af samme køn opdeles i forskellige klasser. Den eller de klasser, som en hund kan opstille i afhænger af hundens alder.

Inden for hver klasse sker bedømmelsen af hundene i to omgange. Dommeren giver først hundene en kvalitetsbedømmelse og en egentlig præmiering, hvilket er en inddeling i følgende grupper:

    EXCELLENT (fortrinlig/certifikatkvalitet)

    Tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard for racen, som fremvises i fortrinlig kondition, har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse. Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader at ubetydelige fejl kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.
    VERY GOOD (meget god) Tildeles en hund, som besidder sin races typiske træk, som har velafbalancerede proportioner og er i god kondition. Mindre fejl kan tolereres, men ingen væsentlige anatomiske fejl. Denne præmiering kan kun gives til hunde af høj kvalitet.
    GOOD (god) Tildeles en hund, som er racetypisk, men har tydelige fejl i forhold til racens standard.

    SUFFICIENT (tilstrækkelig)

    Tildeles en hund, som svarer tilstrækkeligt til racens standard dog uden at besidde de generelt ønskede egenskaber, eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.
    DISQUALIFIED (diskvalificeret) Tildeles en hund, som ikke svarer til typen beskrevet i racens standard; som udviser en opførsel, der ikke lever op til standarden eller som opfører sig aggressivt; som har testikelabnormiteter; som har graverende tandfejl eller kæbeuregelmæssigheder; som er ukorrekt i farve eller pels eller klart viser tegn på albinisme. Denne betegnelse skal også tildeles en hund, der er behæftet med en fejl, som kan være til skade for dens helbred. Betegnelsen gives endvidere til hunde, der har diskvalificerende fejl i forhold til racens standard.
    CANNOT BE JUDGED (kan ikke bedømmes)

    Denne vurdering bør gives til enhver hund, som ikke bevæger sig, konstant hopper op og ned af sin fører eller forsøger at komme ud af ringen, gør det umuligt at vurdere gangart og bevægelse eller konstant undviger at blive undersøgt af domme-ren og gør det umuligt at se tænderne, anatomi og struktur, hale eller testikler. Denne vurdering gives også, hvis spor fra operationer eller behandling kan observeres, hvilket kunne lade til at indikere, at udstilleren ønsker at skjule en fejl for dommeren.
    Det samme gælder, hvis dommeren har tilstrækkelig grund til at formode, at der er foretaget en ope-ration for at korrigere oprindelige tilstande eller træk (f.eks. øjenlåg, øre eller hale). Begrundelsen for, at hunden gives et ”kan ikke bedømmes” skal anføres på kritikken.
    Dommeren kan fratage en hund tildelte præmieringer, hvis hunden viser sig aggressiv eller udviser anden uønsket adfærd. Hunden tildeles i så fald præmieringsgraden DISQUALIFIED. Det skal angives tydeligt på kritik og præmieliste, at hunden er blevet diskvalificeret på grund af temperamen-tet. En hund, som 2 gange bliver diskvalificeret på grund af temperamentet, kan af DKK’s bestyrel-se fratages retten til avl samt retten til at deltage i udstillinger, prøver, konkurrencer mv.
    En hund, der de to første gange, den deltager på udstilling i officiel klasse (efter hvalpeklasse), bliver diskvalificeret, fortaber retten til at deltage på udstilling.

De fire bedste hunde i hver klasse placeres, forudsat at de har fået mindst betegnelsen ”VERY GOOD”.

 

Babyklasse - hanner

Babyklasse - tæver

3 - 6 mdr. Uofficiel klasse.

Hunde i Babyklasse tildeles SL (særdeles lovende), L (lovende)
eller ML (mindre lovende). Alle babyhvalpe, der her fået tildelt
”særdeles lovende”, deltager i en konkurrencebedømmelse,
hvor dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4.
Alle vindere går videre til Dagens Bedste Babyhvalp.

Hvalpeklasse - hanner

Hvalpeklasse - tæver

6 - 9 mdr. Uofficiel klasse. Hunde i Hvalpeklasse tildeles SL (særdeles lovende), L (lovende) eller ML (mindre lovende). Alle hvalpe, der her fået tildelt ”særdeles lovende”, deltager i en konkurrencebedømmelse, hvor dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4. Alle vindere går videre til Dagens Bedste Hvalp.

Dagens Bedste hvalp

Alle vindere fra Babyhan, Babytæve, Hvalpehan og Hvalpetæve. Uofficiel klasse. Alle hvalpe placeres.

Championklasse - hanner

Championklasse - tæver

Fra 15 mdr.

I denne klasse kan anmeldes hunde, der har opnået et nationalt eller internationalt eksteriør- eller udstillingschampionat.
Hunde, der allerede har opnået dansk eksteriørchampionat eller dansk udstillingschampionat, skal anmeldes i championklasse eller, såfremt hunden er fyldt 8 år, i veteranklasse.
Hunde, der er anmeldt i championklasse, kan ikke opnå certifikat.
Der tildeles Excellent (fortrinlig), Very Good (meget god), Good (god), Sufficient (tilstrækkelig), Disqualified (diskvalificeret) eller Cannot Be Judged (kan ikke bedømmes).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4, som har fået tildelt minimum kvalifikationen Very Good.
De hunde, som er blevet placeret blandt de 4 bedste, og som har fået tildelt Excellent i championklasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med Excellent-hundene fra juniorklasse, mellemklasse, åben klasse, brugshundeklasse og veteranklasse.

Juniorklasse - hanner

Juniorklasse - tæver

9 - 18 mdr.

Hunde, der er anmeldt i juniorklasse, kan ikke deltage i konkurrencen om CACIB.
Der tildeles Excellent (fortrinlig), Very Good (meget god), Good (god), Sufficient (tilstrækkelig), Disqualified (diskvalificeret) eller Cannot Be Judged (kan ikke bedømmes).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4, som har fået tildelt minimum kvalifikationen Very Good.
De hunde, som er blevet placeret blandt de 4 bedste, og som har fået tildelt Excellent i juniorklasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med Excellent-hundene fra championklasse, mellemklasse, åben klasse, brugshundeklasse og veteranklasse.

Mellemklasse - hanner

Mellemklasse - tæver

NB-mellemklassen kan udelades

15 - 24 mdr.

Alder: 15-24 måneder, (dog ikke hunde, der allerede har opnået dansk eksteriørchampionat eller dansk udstillingschampionat).
Der tildeles Excellent (fortrinlig), Very Good (meget god), Good (god), Sufficient (tilstrækkelig), Disqualified (diskvalificeret) eller Cannot Be Judged (kan ikke bedømmes).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4, som har fået tildelt minimum kvalifikationen Very Good.
De hunde, som er blevet placeret blandt de 4 bedste, og som har fået tildelt Excellent i mellemklasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med Excellent-hundene fra championklasse, juniorklasse, åben klasse, brugshundeklasse og veteranklasse.

Åben klasse - hanner

Åben klasse - tæver

Fra 15 mdr.

Der tildeles Excellent (fortrinlig), Very Good (meget god), Good (god), Sufficient (tilstrækkelig), Disqualified (diskvalificeret) eller Cannot Be Judged (kan ikke bedømmes).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4, som har fået tildelt minimum kvalifikationen Very Good.
De hunde, som er blevet placeret blandt de 4 bedste, og som har fået tildelt Excellent i åben klasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med Excellent-hundene fra championklasse, juniorklasse, mellemklasse, brugshundeklasse og veteranklasse.

Tildeling af certifikat Hanner og tæver hver for sig De hunde, som har fået tildelt Excellent 1 i juniorklasse, mellemklasse, åben klasse deltager i konkurrencen om certifikatet, hvor dommeren tildeler certifikatet til den bedste hund.

Veteranklasse - hanner

Veteranklasse - tæver

Fra 8 år. officiel klasse.

Bemærk: Hunde, der er anmeldt i veteranklasse, kan ikke tildeles certifikat og CACIB.
Der tildeles Excellent (fortrinlig), Very Good (meget god), Good (god), Sufficient (tilstrækkelig), Disqualified (diskvalificeret) eller Cannot Be Judged (kan ikke bedømmes).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4, som har fået tildelt minimum kvalifikationen Very Good.
De hunde, som er blevet placeret blandt de 4 bedste, og som har fået tildelt Excellent i veteranklasse, går videre til Bedst i Køn klassen sammen med Excellent-hundene fra championklasse, juniorklasse, mellemklasse, åben klasse og brugshundeklasse.
Den hund, der placeres som 1. vinder med Excellent, går tillige videre til konkurrencen ”Racens bedste veteran”, som finder sted umiddelbart inden konkurrencen om Bedst i Racen (BIR).

Bedst i Køn klasse (BIK) – konkurrenceklasse

(hanner og tæver hver for sig)

I denne klasse deltager de hunde, der er blevet placeret blandt de 4 bedste i championklasse, ju-niorklasse, mellemklasse, åben klasse, brugshundeklasse og veteranklasse og har fået tildelt præmieringen Excellent.
Dommeren tildeler certifikat til den bedste hund fra juniorklasse, mellemklasse, åben klasse eller brugshundeklasse.
For visse racer med særlige krav for opnåelse af certifikat gælder dog, at certifikatet allerede er blevet tildelt i brugshundeklassen. (Se hvilke racer og hvilke krav, det drejer sig om, i afsnittene om særlige krav til enkeltracer for at kunne deltage i bestemte klasser).
Dommeren placerer nr. 1, 2, 3 og 4.
Dommeren kan tildele CACIB til den bedste CACIB-berettigede hund, ligesom dommeren kan tildele reserve-CACIB til den næstbedste CACIB-berettigede hund. (Hunde fra juniorklasse og veteranklasse kan ikke tildeles CACIB/reserve-CACIB, men kan, såfremt dommeren ønsker det, godt opnå placering som Bedst i Køn og gå videre til BIR).
Den hund, der er blevet placeret som nr. 1 i Bedst i Køn klassen, går videre til konkurrencen om Bedst i Racen (BIR).

BIR & BIM

Hanner og tæver bedømmes sammen.

I denne konkurrence deltager den han og den tæve, der er blevet placeret som nr. 1 i Bedst i Køn klassen.
Dommeren udtager den bedste hund, som tildeles betegnelsen BIR (bedst i racen).
Den bedste hund af det modsatte køn tildeles dermed betegnelsen BIM (bedst i modsat køn)

 

Præmieringsbånd og -rosetter

Efter hver bedømmelse og konkurrence udleveres der i alle klasser bånd og rosetter, hvis farver angiver opnåede præmieringer/placeringer som følger:

Særdeles lovende (hvalpeklasse): Lyserødt bånd
Lovende (hvalpeklasse): Lyseblåt bånd
Mindre lovende (hvalpeklasse): Gult bånd
Racens bedste hvalp: Rød roset 

Excellent: Lilla bånd
Very good: Rødt bånd
Good: Blåt bånd
Sufficient: Gult bånd
1. vinder : Rød rosette
2. vinder : Blå rosette
3. vinder : Gul rosette
4. vinder: Grøn rosetteDansk certifikat (CAC): Rødt/hvidt bånd og -rosette 
Dansk championat: Rødt/grønt rosette
BIR (Bedst i racen): Rød/gul roset
BIM (Bedst i modsat køn): Blå/gul roset

Klik her for at få dit eget GoMINIsite